Vikariat i en vuggestue

De andre pædagoger sagde at han var en stille dreng og han legede helst for sig selv. Jeg observerede ham i et par dage og lagde mærke til at han ofte midt i sin leg vendte sig mod en voksen og det så ud som om han ville sige noget, men tav, og vendte tilbage til sin leg alene. En dag satte jeg mig tæt ved siden af ham, uden at sige noget, sad bare og kiggede på det han havde i hånden. Jeg kunne se han reagerede på min tilstedeværelse, men han sagde ingen ting. Dagen efter satte jeg mig igen ned til ham igen, men igen uden at sige noget. Han legede bare. Pludselig farede en af de andre pædagoger op, hun havde fået øje på en stor edderkop på gulvet. Hun slog ud efter den men ramte ikke, jeg nåede at fange den i et glas uden den kom noget til. De andre pædagoger syntes den var klam og jeg fik besked på at gå ud med den. Jeg tog chancen og spurgte Søren om han ville gå med mig ud, til min store overraskelse sagde han ja, hvis jeg må holde den.

Han fik glasset i hånden og vi gik ud. Da vi kom ud sagde han; se den er brun med sorte pletter og den har otte ben´, ja, og så kan den lave spindelvæv, svarede jeg. Han kiggede på mig med sammenknebene øjenbryn, hvad bruger den det til? spurgte han. Jeg svarede at det var til at fange mad med, insekter og sådan. Han slap den fri ude på græsset og vi gik ind med hinanden i hånden uden at sige noget. Søren gik tilbage til sin leg og sagde ikke mere.

Dagen efter på legepladsen fandt jeg en sort fjer som jeg tog med hen til Søren, jeg satte mig tæt ved ham, men sagde ingen ting, kildede min håndflade med den og gjorde den synlig for ham, han så den godt og kiggede.  Det er en fjer, sagde han, men ved du hvad for en fugl den er fra spurgte jeg? Nej det viste han ikke. Det er fra en solsort svarede jeg og pegede op på en der sad i et træ. Man kunne nemt både se og hører den så han fik hurtigt øje på den. Er den fra sådan en solsort spurgte han?  ja svarede jeg og strøg fjeren over hans kind og hånd, og pludselig satte han sig ved siden af mig og tog fjeren i hånden. Vi sad lidt uden at sige noget, vi kunne hører solsorten fløjte. Det lyder flot sagde han. Da solsorten fløj rejste Søren sig, igen gav mig fjeren og gik igen hen og legede med sig selv.

Da faderen kom og afleverede Søren morgenen efter, fortalte han at Søren havde nævnt mit navn lige kort, at jeg var en ny voksen. Faderen sagde også at Søren næsten aldrig fortalte om vuggestuen, men jeg måtte alligevel have gjort et indtryk på ham, siden han nævnte mig derhjemme.